Jens Ramsing, pianist og organist

 

Forside
Cd-indspilninger
Kompositioner
Om forlagene
Om indstuderingsteknik
Om ny dansk klavermusik
Om Debussy, Ravel og Musorgskij
Om nye salmemelodier
Danskerne skal lære det hele forfra

10 år med nye salmemelodier

Fornyelse af gudstjenestemusikken – Hvordan? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Aktiviteter

Arkiv for koncerter ved Vordingborg Kirke
Links


tilbage

 

 

 

 

Koncerter og aktiviteter

 

2016

2017

2018

Klaveraften tirsdag den 23. februar kl. 19.30 i Klostermarkskirken, Ringsted. Jens Ramsing spillede Beethovens op. 13 ”Pathetique”, op. 78 samt Lisxt’s sonate i h-mol. Stort publikum, godt flygel – god oplevelse.

Søndag den 20. marts kl. 16.00 var Pernille Bruun, sopran, og Jens Ramsing i Høje Taastrup kirke med værker af Bach, Gade, Mendelssohn og Ramsing + en ekstra afdeling ved kirkens flygel med Wagners Wesendonk-lieder. Et udsøgt publikum kvitterede varmt.

Fredag den 15. april kl. 19.30 på højskolen Østersøen i Aabenraa. Pernille Bruun, sopran, og Jens Ramsing, klaver, fremførte Liszt’s sonate i h-mol, Wagners Wesendonklieder samt uddrag fra Lohengrin. De mange entusiastiske deltagere i Wagner-kurset lyttede intenst – og begejstret.

Tirsdag den 10. maj sad Jens Ramsing ved flygelet, da Sjællands Kirkemusikskoles sangstuderende afholdt deres årlige koncert på Roskilde Bibliotek. Som sædvanlig en intens og medrivende oplevelse.

Torsdag den 12. maj akkompagnerede Jens Ramsing koret Cantemus under ledelse af Torben Bech Schnedler ved koncert i Vor Frue Kirke, Vordingborg. Forårssange fra den danske sangskat samt Hartmanns forårskantate og Heises Forår og Sommer.

Søndag den 22. maj kl. 16.00 akkompagnerede Jens Ramsing koret Cantemus og Pernille Bruun, sopran, ved koncert i Holsted Kirke, Næstved, arr. af kirken og Næstved Musikforening. Samme program som i Vor Frue + Heises Lied-cyklus Dyvekes sange. Stort program, stort publikum og stor begejstring.

Søndag den 29. maj kl. 16.00: Forårskoncerten i Vor Frue Kirke, Vordingborg med Pigekoret og Jens Ramsing trak som sædvanlig et stort publikum, og pigerne leverede varen. Alle var glade.

Tirsdag den 26. juli kl. 19.30 i Frederikshavn Kirke/Vendsyssel Festival: Karin Dalsgaard, cello, og Jens Ramsing, klaver spillede Beethovens sonate i A-dur samt Brahms’ sonate i F-dur. Mange mennesker – god koncert.

Fredag den 29. juli kl. 19.30 i Raabjerg Kirke/Vendsyssel Festival: Trio Classico med Linnea Villen som vikar for Nina Lykke, fløjte, Karin Dalgaard, cello, og Jens Ramsing, orgel, spillede trioer af Bach og Haydn samt stykker af Fauré, Nielsen, Gounod, Gallon og Boëlmann. Fuldt hus – og mange gik forgæves. Synd for dem. Men en god ”oplevelse” for os. Herlig koncert!

Søndag den 11. september kl. 20.00 gav Jens Ramsing koncert i Maribo Domkirke på kirkens to orgler. Værker af Bach, Ramsing, Saint-Saëns, Vierne m.fl. Hans Jørgen Østergaard skrev: ”Hvor herligt at lytte til de to fremragende orgler, trakteret af Jens Ramsing, i værker specielt udvalgt til at præsentere klangene i de to orgler. Jeg nød hans veloplagte spil - elegant, flot og præcist.”

Onsdag den 28. september kl. 19.30 indviede Jens Ramsing det nye flygel i Sct. Jørgensbjerg sognegård, Roskilde. Et stort publikum kvitterede varmt for værker af Beethoven, Chopin, Liszt, Debussy og Bartok.

Torsdag den 27. oktober i Sct. Clemens Kirke, Randers: Kirkemusikkens dag - konvent for organister i Aarhus Stift med Jens Ramsing, Christian Præstholm og Hans Dammeyer. Oplæg ved Jens Ramsing – kan læses her: http://www.forlagetvaks.dk/artikel8.html

Søndag den 13. november kl. 16.00 i Vor Frue Kirke, Vordingborg: Trio Classico med Linnéa Villén, fløjte, Karin Dalgaard, cello, og Jens Ramsing, klaver spillede Mozart, Beethoven og C.M. von Weber. Fuldt hus og stor begejstring. Smagsprøver kan høres på http://www.forlagetvaks.dk/musikfrakoncertervordingborg.html

Søndag den 11. december kl. 16.00 i Vor Frue Kirke, Vordingborg. Julekoncerten med Vor Frue Kirkes Pigekor og Jens Ramsing trak som sædvanlig fuldt hus. Pigekoret sang et alsidigt program med julesalmer fra Luthertiden, satser fra Vivaldis Gloria, en afdeling traditionel julemusik samt en afdeling kvalitetsjulepop. Desuden fornemme soloindslag ved Emma Rosa Appel, Mette With, Christina Vinsti og Heidi Schomann. Jens Ramsing dirigerede, akkompagnerede og stod som arrangør af hovedparten af numrene.

 

 

 

 

 

Jens Ramsing gav klavereftermiddag lørdag den 28. januar kl. 14.30 i Sct. Jørgens Kirkes sognegård, Svendborg. Beethoven, Chopin, Schumann, Debussy og Bartok. Mange mennesker, dejlig og lydhør stemning

Søndag den 12. februar kl. 10.00 var der reformationsgudstjeneste i Vor Frue Kirke, Vordingborg med Vor Frue Kirkes Pigekor, sognepræst Hardy Lund Olesen, oboist Sanne Damore og Jens Ramsing (korledelse og orgel). Koret spillede en stor rolle i denne gudstjeneste, der tog udgangspunkt i 1600-tallet. De sang Kyrie, Gloria og Credo-salme samt formessens fællessalmer a capella. Dertil introitus og 4 korsatser undervejs. Og de gjorde det fremragende.

Jens Ramsing fratrådte 1. marts efter eget ønske – og efter knap 9 dejlige år med kirkens pigekor, masser af koncerter, højmesser, kirkelige handlinger og godt samarbejde med alle præster - stillingen som 1. organist ved Vor Frue Kirke, Vordingborg.

Tirsdag den 4. april spillede Linnéa Villén og Jens Ramsing koncert i Ulse kirke (ved Haslev). Et program for fløjte og orgel med relevant Luther-musik, bl.a. uropførelsen af Jens Ramsings ”Suite 1517”. Kirkens fine Andersen & Bruhn-orgel gør god fyldest som kammermusikinstrument.

Lørdag den 6. maj kl. 16.00 opførtes Jens Ramsings ”Forfængelige variationer” for klaver og orgel ved en koncert i Køge kirke med pianisten David Lau Magnussen og organisten Anne Kirstine Mathiesen, der desuden spillede Franck og Dupré

Torsdag den 11. maj sad Jens Ramsing som sædvanlig ved flygelet, da Sjællands Kirkemusikskoles sangstuderende afholdt deres årlige koncert på Roskilde Bibliotek.

Torsdag den 18. maj kl. 19.30 medvirkede Jens Ramsing ved velgørenhedskoncerten ”Stafet for livet” i Abildgård Kirke, Frederikshavn.

Den 1. juli tiltrådte Jens Ramsing som 2. organist ved Sct. Peders Kirke, Næstved. Han fortsætter sideløbende som lærer på 31. år ved Sjællands Kirkemusikskole i Roskilde.

Torsdag den 20. juli kl. 19.30 gav Mads Sørensen og Jens Ramsing koncert i Raabjerg Kirke under Vendsyssel Festival. Bach, Haydn, Saint-Saëns, Ramsing m. fl. for fuldt hus. Altid dejligt at musicere for et begejstret publikum i den stemningsfulde kirke.

Onsdag den 23. august kl. 19.30 i Sct. Mikkels Kirkes sognegård, Slagelse: Operasanger ved Den Kgl. Opera, Pernille Bruun, og pianist Jens Ramsing opførte lieder og klavermusik af Lange-Müller, Fr. Liszt, Rich. Strauss og Carl Nielsen for et veloplagt publikum.

Torsdag den 16. november kl. 19.30 spillede Jens Ramsing indvielseskoncert på det nye flygel i Nr. Bjert kirke ved Kolding. Et stort publikum kvitterede varmt for en time i godt selskab med Beethoven, Chopin og Liszt på kirkens fine, nye flygel.

Søndag den 12. november kl. 15.00 i Sct. Peders Kirke, Næstved spillede fløjtenist Nina Lykke Rasmussen og Jens Ramsing værker af Bach, St. Saëns, Gade og Jens Ramsing (Suite 1517 for fløjte og orgel).

Mandag den 11. december kl. 16,30 spillede Jens Ramsing julemusik på Svaleredeorglet i Sct. Peders Kirke, Næstved – Hanff, Buxtehude, Dandrieux, Bruhns og Jeremiah Clarke.

Søndag den 14. januar spiller David Lau Magnussen og Anne Kirstine Mathiesen Jens Ramsing ”Forfængelige Variationer” for klaver og orgel ved nytårskoncerten i Køge Kirke kl. 16.00. Der er tale om en genuropførelse, da værket er udvidet med 2 satser.

Lørdag den 20. januar kl. 12.15 afslutter Jens Ramsing serien af nytårskoncerter på Eule-orglet i Sct. Peders Kirke, Næstved med Ludger Lohmann (6. januar) og Christian Larsen (13. januar). Jens Ramsing spiller bl.a. Bach (Toccata i F-dur), Hartmann (Fantasi i f-mol), Liszt (B-A-C-H) og Vierne (Toccata i b-mol).

Tirsdag den 30. januar kl. 19.30 indvier Jens Ramsing det nye flygel i Nørremarkskirken, Slagelse. Han spiller værker af Beethoven, Chopin og Liszt.

Torsdag den 19. april kl. 19.30 spiller Trio Classico (Karin Dalsgaard, cello, Nina Lykke, fløjte og Jens Ramsing, klaver) i Sct. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde. Ved denne koncert præsenteres Trioens ny cd med værker af Weber, Kuhlau og Jeppesen.

Skælskør Kirke torsdag den 12. juli kl. 19.30: Gitte Nyholm, fløjte, og Jens Ramsing, orgel.

Torsdag den 26. juli kl. 19.30 i Raabjerg Kirke (Vendsyssel Festival): Pigekoret ”Nightingales” fra Vordingborg, Gitte Nyholm, fløjte, og Jens Ramsing.

Søndag den 28. oktober kl. 16.00 i Vordingborg Kirke: Trio Classico.