Forside
Noder
Noderne på cd
Om forlaget
Kirkemusikforlaget
Jens Ramsing
Links
|
Med direkte baggrund i den vigende
tilgang til undervisning i klassisk musik udgav Jens Ramsing i 1994 bogen "45
andre klaverstykker" på det til lejligheden oprettede forlag, forlaget VAKS. I
1999 kom "Skalaer, kadencer og 3-klange" og i 2002 "45
danske klaverstykker", der blev udgivet med støtte fra Dansk
Komponistforening. De tre udgivelser, der primært henvender sig til det
såkaldte mellemstadium, har siden været flittigt brugt i musikskoler, på
seminarier mv.
Kirkemusikforlaget opstod i 1996 på initiativ af Jens Ramsing og
daværende rektor ved Sjællands Kirkemusikskole,
Helge Fl. Pedersen, med det formål at udgive Leif Thybos
improvisations-kompendium "Improvisation af forspil til melodier i
Den Danske Koralbog". I 1999 udkom ligeledes Leif Thybos "Improvisation
- alternativ satsteknik". Disse lærebøger indgår nu i undervisningen
på konservatorier og kirkemusikskoler.
Fra 2001 blev Kirkemusikforlaget overtaget af Jens Ramsing. Siden da har
forlaget stået for flere væsentlige nyudgivelser -
orgelmusik og korsatser - for og af danske kirkemusikere og komponister.
Fra 2003 til 2009 samarbejdede Kirkemusikforlaget med det daværende
initiativrige formidlingsudvalg under Folkekirkens Ungdomskor. Dette kreative
samarbejde resulterede i udgivelsen af en længere række vidt forskellige kornoder.
|